top of page

Om mig

Mit navn er Charlotte Bowall Hovgaard, og jeg har arbejdet med kranio sakral terapi siden 2005.

Jeg er uddannet fysioterapeut i 1998 fra Skodsborg Fysioterapiskole, og jeg har arbejdet i mange forskellige specialer.

 

De sidste 13 år har jeg været tilknyttet almen fysioterapi klinik. Jeg har behandlet de fleste diagnoser og tilstande, men har haft en særlig interesse i behandling af langvarige smertetilstande, nakke-, kranie-, ryg- og bækkenproblemer.

FullSizeRender.jpg

Min tilgang

Jeg arbejder for at hjælpe krop og sind tilbage til balance efter en, måske længerevarende, smertefuld og fastlåst tilstand, fysiske traumer eller følelsesmæssig stress og krise. Jeg lægger vægt på at få en grundig forståelse for hvad der har bragt dig hertil. Jeg bruger min brede behandler erfaring med undersøgelse og analyse og udvælger sammen med dig den bedste behandling. Behandlingen vil altså altid tage udgangspunkt i din situation og kunne inkludere briksbehandling, øvelser og mere coachende opgaver.

image0.jpg

Sådan hjælper KST

Kraniosakral terapi er en gavnlig behandlingsform til en lang række tilstande, hvor forhøjet stress, smerter, spændinger er involveret.

 

Kraniosakral terapi er en afslappende behandlingsform, der foregår med lette berøringer. Spændinger nærmest smelter væk, og du mærker en dyb afspændt tilstand. Behandlingen er rolig, og den tager fuldstændig højde for hvad kroppen ’er klar til’. Behandlingen går dybt og trænger ind under de overfladiske spændinger i muskler og led.

Behandlingen vil overordnet set søge at mindske kroppens stress og aktivere kroppens afslapningsrespons samt selvregulerende mekanismer. Det virker fremmende på restitution, heling af skader, søvn og fordøjelse.

 

Behandlingen er smertefri og giver kroppen mulighed for at slippe spænding, nedsætte et overaktivt stress nervesystem og hjælpe kroppen tilbage til balance og overskud. 

 

Jeg holder mig løbende orienteret, følger undervisning og supervision ved Institut for Biodynamisk Kraniosakralterapi.

2.jpeg
bottom of page